Another Life er en prisvindende non-profit forening, der arbejder for øget repræsentation og forbedrede vilkår for minoriserede personer, herunder kvinder, i det danske musik- og kulturliv. Samtidig ønsker vi at bidrage til et bedre og mere socialt bæredygtigt arbejdsmiljø for alle, der arbejder i kulturbranchen.

Gennem vores rapporter og researchprojekter skaber vi data og viden, der belyser repræsentation, mental sundhed og diskrimination fra forskellige vinkler og perspektiver. Denne viden danner grundlag for vores aktiviteter og projekter, hvor vi omsætter indsigter til konkrete metoder og redskaber, der kan styrke arbejdet med repræsentation, mental trivsel, diskrimination og lige adgang i musik- og kulturlivet.

Vi arbejder ud fra en intersektionel tilgang, hvor vi har fokus på, hvordan forskellige former for diskrimination og privilegier kan krydse og forstærke hinanden. Vores arbejde retter sig derfor mod repræsentation på tværs af flere parametre - herunder alder, etnicitet, funktionsvariation, handicap, hudfarve, kønsidentitet, psykiske belastninger, seksualitet og socioøkonomisk baggrund.

Vores mål er at styrke intersektionel ligestilling og bidrage til, at diskriminerende adfærd og strukturer bliver italesat og nedbrudt - ikke kun individuelt, men på et organisatorisk og strukturelt niveau.

Visionen med Another Life er et musik- og kulturliv, hvor alle aktører og organisationer arbejder bevidst med repræsentation, lige adgang og trivsel både strategisk og i den daglige praksis. Vi arbejder for, at fokus på repræsentation, diskrimination og mental sundhed ikke blot bliver en midlertidig trend, men en naturlig og vedvarende del af branchens fundament.

Find kontaktinformationer

bliv medlem

Medlemskaber

fra 150 kr/ år
Fordele

Vores medlemskaber giver adgang til nye fordele, målrettet både organisationer og enkeltpersoner. Du støtter samtidig vores arbejde for et mere repræsentativt og socialt bæredygtigt kulturliv.

Se medlemskaber

Supportmedlem

fra 200 kr/ år
Din støtte går til

Som supportmedlem bidrager du direkte til vores arbejde med at skabe et mere repræsentativt og tilgængeligt musik- og kulturliv. Din støtte går bl.a. til udviklingen af medlemskaber og netværks- og kompetenceudvikling.

Se supportmedlemskab

samarbejds-
partnere & støttere